Get the Flash Player to see this rotator.
Nedenfor ses vort udvalg af rødvine fra F.lli Degani.

Læs mere om dette vinhus historie ved at klikke her.


Vis produktside for: Amarone della Valpolicella
Amarone della Valpolicella



DKK 335,00
"La Rosta" 2012
Amarone della Valpolicella DOC "La Rosta", er det den ypperste vin Aldo Degani kan byde på.

Denne noble Amarone er produceret udelukkende med de bedste, håndplukkede druer. 

Druerne lægges i specielle trækasser, hvor de tørres i ca. en måned. Ved hjælp af denne metode, øges koncentrationen af sukker i druerne med 25-30%. I januar presses druerne og gæringen påbegyndes. Efter 25-30 dage flyttes saften til ståltanke, hvor gæringen fuldføres.

Vinen modnes i "barriques", som er specielle egefade, i 24-36 måneder. Herefter tappes vinen og lagres yderligere et par måneder.

Denne vin er resultatet af de absolut fineste druer, og kan derfor kun laves bedste årgange.

Hvis Amaronen opbevares liggende, uden direkte lys ved 14-15 grader, kan den gemmes i 15-18 år.

Amaronen har en intens dyb rød farve. Den har en kraftig/fyldig krop. En god struktur med bløde tanniner og et strejf af chokolade og vanille.

Serveres ved 18-19 grader.

Åbnes minimum 2 timer før servering.

Kan drikkes til kødretter, vildt, grill-retter, gode oste eller blot som et godt glas vin uden tilbehør.

Amaronen er primært produceret på druerne Corvina (50%) og Rondinella (40%), og indeholder 15,50 % alkohol.
Vis produktside for: Degani Amarone
Degani Amarone



DKK 269,00
della Valpolicella 2010

Årgang 2006: 5 af 6 stjerner i B.T. samt "Topvinen" i uge 36 2009:

"Meget flot, meget kraftig super rødvin, tør, tæt, harmonisk koncentreret smag af bl.a. tørrede druer, sorte kirsebær, brombær, krydderurter, kaffe, bitter chokolade og hårdt ristet toast. Velegnet til: Gem 10 år eller på karaffel to timer og så til hygge EFTER mad eller kraftige rette som f.eks. vildt eller oksekød."

- Tim Vollerslev, B.T., August 2009

Vis produktside for: Degani Ripasso
Degani Ripasso



DKK 139,00
"Cicilio" 2009
Denne vin fra Degani er en klassisk Ripasso. 

Druerne presses blødt, før de gæres ved mellem 22 og 28 grader. Druerne blødgøres i 12 dage, samtidig med de presses 3 gange dagligt. Vinen opbevares herefter i ståltanke til februar, hvor den hældes over skallerne fra druerne brugt til Amarone (det er denne teknik der kaldes Ripasso". Efter 15 dage ved 15 grader, hældes vinen på små franske egefade hvor den modnes i 24 måneder. 

Opbevaringen i fadene og den specielle produktionsteknik, giver vinen sit eget særpræg. Den styrker strukturen i vinen og giver en rubinrød farve.

Serveres ved 18-19 grader, og åbnes mindst en time inden servering.

Vinen kan drikkes til alle kødretter og er også velegnet til oste.

Druesorterne er primært Corvina (50%) og Rondinella (40%) og alkoholindholdet er 14%.

Vis produktside for: Degani Valpolicella
Degani Valpolicella



DKK 105,00
Classico 2010
Valpolicella Classico fra Degani.

Druerne knuses blidt og gæringen startes. Druerne blødgøres i 15 dage ved mellem 24 og 27 grader, samtidig med de presses 3 gange dagligt. Når gæringen er færdig, modnes vinen i ståltanke.

Vinen passer til de fleste retter. Pasta, Risotto kødretter og oste. 

Vinen bør serveres ved 17 grader, og åbnes 1 time før servering.

Druerne der bruges i denne vi er primært Corvina (45%) og Rondinella (35%). Indholdet af alkohol er 12,40%.
Vis produktside for: Degani Valpolicella Classico
Degani Valpolicella Classico



DKK 129,00
Superiore 2009
Classico Superiore fra Degani.

De delvist tørrede druer, knuses blidt og gæringen startes. Druerne blødgøres i 15 dage ved mellem 24 og 27 grader, samtidig med de presses 3 gange dagligt. Når gæringen er færdig, modnes vinen i ståltanke.

Vinen passer til de fleste retter. Pasta, Risotto kødretter og oste. 

Vinen bør serveres ved 17 grader, og åbnes 1 time før servering.

Druerne der bruges i denne vi er primært Corvina (50%) og Rondinella (40%). Indholdet af alkohol er 13,5%.